Indre & ydre balance

Fold dig ud

En holistisk energibehandling her hos mig foregår ved, at du kommer op at ligge på en briks, med et tæppe omkring dig. Under en behandling behøver du blot at give dig selv lov til at modtage blide tryk, strøg og berøringer, hvor jeg blandt andet benytter mig af teknikker indenfor zoneterapi, akupressur og kranio sakral terapi.

Jeg holder et nærværende rum, hvor du får lov til at nyde behandlingen i stilhed, eller med noget rolig musik til. Tiden er din.

En energibehandling er med til at berolige nervesystemet, og sætter samtidig skub i kroppens i forvejen naturlige processer. Der bliver blandt andet løsnet op for spændinger, stress og anden ophobet følelsesmæssig energi, som ellers kan være svært for kroppen at komme af med, uden lidt hjælp.

Når vores krop slipper fastlåsninger og blokeringer, så bliver der samtidig skabt plads til at nye sider af os, på fineste vis, kan folde sig ud.

En energibehandling er en kærlig og nænsom måde, at få løftet din krops energetiske frekvens på. Med udgangspunkt i kroppens energisystem, lægger jeg særligt vægt på, at du under og efter en behandling vil kunne mærke en forøget energi-gennemstrømning, lethed og ro i kroppen.

Jeg benytter mig af nedenstående teknikker

Zoneterapi
Akupressur
Kranio Sakral Terapi
Blide strøg, strygninger og tryk

Et tema kan eksempelvis være med fokus på

Indre ro
Mere overskud
Den kvindelige cyklus
Mere hjerteåbnende energi

Akupressur
Blide tryk på punkter på kroppen, som er med til at åbne op for fysiske eller følelsesmæssige fastlåsninger i kroppen.

Zoneterapi
Lette tryk på fødder (hænder eller ansigt), hvilket er med til at give en effektiv, beroligende og dybdegående behandling. Zoneterapi renser ud i samtlige af kroppens organer, som har forbindelse til vores celler samt resten af kroppens funktioner.

Kranio Sakral Terapi
En meget blid og skånsom metode, der med fjerlette berøringer virker dybt afspændende på nervesystem, muskler og bindevæv.

Meridianmassage
Lette strygninger, blid massage og blide tryk på hele din krop, hvilket er med til at afbalancere energisystemet i kroppen.

Healing
Binder det hele sammen i mine behandlinger, og er ikke så mystisk, som mange gør det til. Healing er kærlige tanker og intentioner, hvilket forstærker effekten af behandlingen enormt meget. Healing er med til at løsne op for blokeringer og ubalancer i kroppens energisystem og er samtidig med til at åbne vores hjerte.

House of Hair & Beauty, Lyngby Hovedgade 15C 2800 Lyngby (vi ligger inde i gården)